|
Så har der atter været uro på Omø, tobiserne var der igen. 14 håbefulde tobiser samledes som sædvanlig ved færgen. Som sædvanlig var der en bil der kom i sidste øjeblik. Det er jo ikke den samme hver gang, så i år var det Bjarne og Henrik der kom drønende og lige nåede broklappen før den blev hævet. Men det hævede kun humøret, så havde vi de første at grine af.
Om bord gik vi i gang med øl og landgangsbrød, og det fint for de fleste , på nær et par svagspiser.
Henne ved bondegården kom der fart i aflæsningen og sengefordeling, og så blev der fisket. Fredag aften gav ikke rigtig noget, men stormede også halvanden pelikan, så det var stort set kun muligt at fiske på den ene side af øen, og vejrudsigten sagde blæsten første ville lægge sig søndag middag. Surt show.
Lørdag morgen efter morgenmad delte vi os som sædvanlig i forskellige hold, de fleste til læsiden. Heldigvis havde vejrudsigten ikke ret ( ikke noget nyt) og lørdag blev et pragtfuldt vejr. Henrik lagde straks ud med en pæn havørred på 1,6 kg og lidt efter en magen til. Det ville Bjarne ikke finde dig og langede en på 2,4 kg op i nettet. Det var en kanonmorgen fangstmæssig hvor fleste fik enten havørred eller hornfisk.
Kl. 10,00 var der som sædvanlig morgen andagt hos Brugsen hvor alle interesserede mødte op. Så kom Henrik og Bjarne, med en forslået Henrik, han var røget ud over en skrænt og ned mellem kampestenene. Bjarne vidste dog straks råd og råbte "bliv bare liggende så kommer jeg med en kold". Det var dog ikke nok medicin til at rette en finger ud, så vi måtte have gang i forbindskassen. Heldigvis var Karl i sin fine Mercedes med indbygget forbindskasse, så Flemming fik lagt en næsten professionel forbinding. Vi troede lillefingeren var brækket men det viste sig senere den var gået af led, men det synes Henrik var rigelig, især da den skulle sættes på plads 3 gange uden bedøvelse før det lille led sad ordentlig igen.
Derefter var der den traditionelle frokost med en smule godtøl og brændselsvin, Det kræver jo noget at stå ved kysten og fiske.
Lørdag eftermiddag var en dejlig solbeskinnet og næsten vindfri dag, så der blev fisket det meste af øen rundt. Det bedste fiskeri var dog ved fyrtårnet hvor de store havørred blev taget, samt ved øret. Da vi andre gik hjem stod Bjarne og rodede med en fuglerede i snøren ude i vandet. Da han kom hjem var han plaskvåd, han var snublet på vej ind. Så mon ikke vi skal holde vor gamle aftale at ingen står og fisker alene, uheld kan hurtig ske. Da vi mødtes til aftensmad, var der blevet fanget fladfisk, hornfisk og havørred, jeg tror alle på nær Karl og Preben fangede noget.
Efter forloren skildpadde var der rimelig hurtig ro, efter lidt kaffe og fjernsynskiggeri.
Søndag morgen bragte ingen fisk til torvs, og efter endt rengøring tog vi hjem kl. 10.00 efter en af de week ender der har givet flest fisk i den tid vi har fisket der.
|
![]() Bjarnes Havørred på 2.4kg fanget på forunderlig vis på Omø et stort tillykke ![]()
|